Hjelm Bugts Venner på Folkemøde Møn

Hjelm Bugts Venner på Folkemøde Møn

Foreningen Hjelm Bugts Venner er oprettet med det formål, at forhindre eller minimere byggeriet af feriecenter Møns Klint ved Hjelm Bugt. Turisme er vigtigt for Møn, men det er ikke ligegyldigt hvilken turisme Møn satser på. Møn står over for et valg – skal vi satse på kulturløs masseturisme eller bæredygtig turisme der er forankret lokalt og udspringer af de fastboendes kreativitet og opfindsomhed. Vi vil bruge vores stand til at starte en debat, om hvilken turisme Møn fremover skal satse på. Skal det være lokalt forankret og bæredygtig turisme der kan medvirke til at øge beskæftigelsen, bosætning og livskvaliteten for de fastboende eller en massiv satsning på masseturisme ved f.eks at opføre ferieparker og hoteller. Sidstnævnte risikerer at føre til nedslidning af infrastruktur, miljø og naturgrundlag – samtidig kan det betyde en negativ udvikling for lokalmiljøet og lede til, at de turister der kommer for at opleve den unikke Mønske natur, stilhed og nattemørke bliver væk. Et byggeri til en milliard har uundgåeligt en stor indvirkning på et lille samfund som Møn, og vi mener det kræver en grundig lokal debat inden der gives tilladelse til en eventuel realisering. Kom gerne forbi vores stand og få en snak og en flyer, hvis du ikke allerede har deltaget i vores underskriftindsamling vil du have mulighed for det på standen.

VH Bestyrelsen i Hjelm Bugts Venner


Find os på Folkemødet:

Lørdag d. 21/8-21.

9.30 Gåsetorvet: Fremtidens turisme på Møn. Hvordan skaber vi en
bæredygtig turisme på Møn, som vi kan leve af – og leve med?
En paneldebat med bl.a. borgmester Mikael Smed (S), formand for House of
Møn Elly Nielsen, formand for Hjelm Bugts Venner Jesper Karup, m.fl.
Moderator; Vibeke Tejlmand, VISM. Vært: Vordingborg Kommune

Program og oversigtskort med standerplads for Hjelm Bugts Venner (og Projekt COD, Møns Klint Feriepark)