Sydsjællands Venedig? Ellers tak

Sydsjællands Venedig? Ellers tak

Ugebladet for Møn d. 23. September 2020
af Gry Kjærulf Cand. mag.

Kære Borgmester Michael Smed, kære kommune

Det er simpelthen kortsigtet og selvudslettende, at satse på en masseturisme, der kommer til at ødelægge præcis dét ved vores lille ø, som gør den et besøg værd. Rejser I 1000 ”bæredygtige” ferielejligheder på vores lille smukke ø, ødelægger I ikke blot det, som de lokale elsker ved deres ø, men også det, som øens besøgende eftertragter. Jeg er født og opvokset på vores skønne ø. Jeg ved hvad Møn er, og hvad Møn kan, som intet andet sted i Danmark kan. Derfor har jeg også svært ved at skrive dette indlæg. For det er min barndoms-ø, som jeg gerne vil vende tilbage til, som nu risikerer at blive raseret af en alt for kortsigtet og forhastet idé. I må forstå, hvorfor at Møn har oplevet en stigning i antallet af både tilflyttere og besøgende gennem de seneste år. Det skyldes nemlig ikke ferielejligheder. Det skyldes derimod, at Møn er smuk. At Møn er rolig. Det skyldes at der er plads, lokalliv og natur på Møn. At der er højt til den mørke himmel, og kort til det store hav. Det skyldes at Møn er et pusterum i en ellers alt for hektisk verden. Det er derfor at folk flytter hertil. Det er derfor at folk besøger øen. Men det er lige præcis dette særlige kendetegn ved øen, som det nye sommerlejlighedsprojekt risikerer at smadre.

Lad for Guds skyld være med at forvandle vores lille ø til et overturistet Tisvilde med softice, pomfritter, skrald og badedyr. Den slag steder er der nok af i verden. Lader I øen invadere af store turistmasser, så hiver I os direkte ned i den turistfælde, som så mange før os har trådt i.

Tag Venedig for eksempel. Folk besøger byen for at få et glimt af det autentiske Italien. Men i stedet møder de hundredetusinde krydstogtsturister der æder, drikker, skider og skrider. Præcis som en græshoppesværm. Det er ikke bæredygtig turisme. Det er at drive rovdrift på det, som er smukt ved et sted. Det er at ødelægge det, som er smukt ved et sted. Det ville være synd, hvis Møn endte med at være et sådant sted. Et sted folk kender som overturistet. Særligt efter at øen har gjort så godt et stykke arbejde med at promovere sig. For Møn er noget helt specielt, og det skal der tages vare på. Men det kræver at turisme og mådehold går hånd i hånd. Det lader dog desværre til, at vi er på vej i den gale retning. Og det er jeg ikke ene om at påpege. Læste man Weekendavisen forrige måned, kunne man læse en artikel om vores lille ø.

Og også herfra var det klart; øen risikerer at ødelægge sig selv, hvis den ikke snart begynder at revurdere sin kortsigtede turismepolitik: “Det frygtes, at de glade gæster ender med at ødelægge mere, end de bidrager med. Man oplever, at kommunen bare sidder på hænderne og ser på, at det hele vælter.” — “Økuller”, Weekendavisen d. 21. august 2020, René Gummer. I stedet burde borgmesteren, lokalrådet og byudvalget fokusere på den faktiske bæredygtige turisme. På den turisme, som allerede finder sted. På de mennesker, som kommer for at opleve en smuk, rolig og rummelig ø. På de mennesker som flytter til øen, og faktisk bosætter sig, og bidrager til at opbygge lokalsamfund og fællesskaber. Det er den type udvikling vi burde understøtte og investere i. Investér i en bedre infrastruktur, og i de små landsbyers lokale initiativer. Investér i øens kulturliv. I dens natur. I dens forretningsliv. I dens fællesskaber. Investér i alt det, som faktisk er årsagen til at folk besøger Møn. Dét ville være bæredygtigt. Bæredygtigt for øens fremtidige liv, og for dens skrøbelige og smukke natur. Det nuværende projekt er derimod en kæmpe bulldozer forklædt i ”bæredygtige” løfter om ”materialer der lever op til FN’s klimamål”, som det hedder.

Jeg flyttede fra Møn til København for cirka 8 år siden, for at læse på universitetet. Det har jeg nu færdiggjort, og jeg vil gerne flytte tilbage. Ligesom mange af mine bekendte og venner fra Møn. Men vi vender ikke hjem, hvis det hjem vi kender ikke længere står. Jeg skal ikke bo i en overrendt turistfælde. Det er sikkert. Og det ved jeg at Mønboerne heller ikke gider. Det er jo derfor de bor på Møn.

Så kære borgmester, lokalråd og byudvalg; lad være at ødelæg årsagen til, at folk besøger vores fine lille ø. Lad jer ikke lokke af kortsigtet profit. Tænk langsigtet. Hundrede tyske charterturister spytter muligvis penge i isboder, supermarkeder og souvenirshops, men en enkelt tilflytter bidrager med så meget mere. Med sit liv, sin tid og sit engagement. Med sine evner, sine børn og sin hjælp.

Jeg kan desværre love jer for, at den bæredygtige tilflytning som øen oplever nu, og som er båret af mennesker, der ønsker at bidrage til at opbygge fællesskab og lokalsamfund vil ophøre, hvis I forvandler øen til et nyt Tisvilde. Øen vil få flere besøgene, ja, men af den slags som konsumerer en oplevelse og skrider igen. Og er det sådan et sted vi Mønboer ønsker at bo? Svaret bør være indlysende.

Såfremt I ønsker sparring til gode steder at investere på øen, så står jeg og en lang række af beboere og kommende tilflyttere til jeres rådighed. For vi ønsker ligesom jer, det allerbedste for vores lille ø. Avisen har mine kontaktoplysninger såfremt I ønsker en snak, så ræk endelig gerne ud.

Gry Kjærulf Cand. mag.